torsdag den 26. juli 2012

Corinthians for snu for Ræven

Corinthians holder fast i den stil, som har skaffet klubben det sydamerikanske og brasilianske mesterskab inden for et år. Med en god gang effektiv og intelligent fodbold besejrede "O Timao" gæsterne fra Cruzeiro med 2-0, og dermed er klubben fra Pacaembu oppe på 4 kampe i træk uden nederlag. Chicão bragte Corinthians på vinderkurs midt i 1. halvleg på straffe, og i kampens overtid lukkede Paulinho kampen på et golaço. Den lange midtbanespillers indsats i Copa Libertadores har netop udløst en plads på turneringens All Star-hold, og selveste Inter har været ude med fangearmene for at få den 24-årige spiller til Italien. Corinthians rykker med sejren op på 10. pladsen i Serie A, og man må forvente, at klubben fortsætter sin fremgang nu hvor man kan koncentrere sig om den hjemlige turnering. Cruzeiro må ned som nr. 6, og "Ræven" har nu et hul på 4 points op til Top 4.

Oprykkerne fra Ponte Preta og Sport Recife spillede 1-1 i det indbyrdes møde på Estádio Moisés LucarelliCampinas"Den Sorte Bro" kom foran på lidt hællækkerier af André Luís i starten af kampen, men Marquinhos Gabriel fik udlignet på langskud midt i 1. halveg. Hjemmeholdet havde fortjent sejren, men Magrão i Sport-buret holdt fingrende varme og hovedet koldt, da det for alvor brændte på. Ponte Preta og Sport ligger tolv spillede kampe midt i tabellen som hhv. nummer 9 og 13.

Se målene fra Corinthians-Cruzeiro

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-São Paulo 4-3
Corinthians-Cruzeiro 2-0
Figueirense-Internacional 0-1
Grêmio-Fluminense 1-0
Náutico-Coritiba 3-4
Ponte Preta-Sport Recife 1-1
Vasco da Gama-Botafogo 1-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar