mandag den 2. juli 2012

Bernard-trylleri sender Atlético Mineiro til tops

Atlético Mineiro tilbageerobrede 1. pladsen i Serie A, da "O Galo" (Hanen) vandt søndagens svære udekamp mod Grêmio med 1-0. sørgede for kampens eneste mål halvvejs i 1. halvleg efter et suverænt oplæg af Bernard. Den lille og teknisk dygtige midtbanespiller lavede såmen en "chapeu" (hat) på to forsvarsspillere inden at den lange fik serveret bolden på kanten af det lille felt. Oplægget af den 19-årige Bernard frembragte minder om Ronaldinhos storhedstid, og scenen var meget passende, idet den gamle landsholdsspiller var tilbage, hvor det hele startede for godt 12 år siden. Ronaldinho er ikke længere nogen populær herre på sin gamle hjemmebane efter at han ved sin tilbagekomst til brasiliansk fodbold "svigtede" sin barndomsklub til fordel for en kontrakt hos Flamengo. Nu er Ronaldinho fortid hos både Grêmio og Flamengo, og "R49" kan i stedet nyde tilværelsen i toppen af rækken iklædt Atléticos zebrastribede trøje. Grêmio må med nederlaget en tur ud af den Top 4, der giver en plads i Copa Libertadores 2013.

Grêmios ærkerivaler fra Internacional var på vej mod et nederlag i udekampen mod Bahia. Gabriel satte hjemmeholdet på vinderkurs med sin scoring i slutningen af 1. halvleg, men Índio reddede et point til gauchoerne med sin udligning til 1-1 små 20 minutter inde i 2. halvleg. Internacional med de kommende OL-landsholdsspillere Leandro Damião og Oscar ligger nu 7'er i tabellen med 2 points op til Top 4, mens Bahia som nr. 15 har 2 points ned til nedrykningsstregen. Bahia har netop forstærket sig med Kleberson, og den gamle verdensmester fra 2002 fik det sidste kvarter på banen.
  
Se Atlético Mineiros sejrsmål mod Grêmio

Resultater af søndagens kampe:
Bahia-Internacional  1-1
Corinthians-Botafogo udsat til 11. juli
Coritiba-Sport Recife  2-3
Flamengo-Atlético Goianiense  3-2
Grêmio-Atlético Mineiro  0-1
Palmeiras-Figueirense  3-1
Portuguesa-Santos  0-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar