torsdag den 12. juli 2012

Corinthians-fest blev en fuser

Corinthians havde inviteret til fest denne onsdag aften på Pacaembu, hvor små 26.000 betalende tilskuere var mødt op for at hylde det mandskab, der for en uge siden kunne lade sig hylde som Copa Libertadores-mestre foran sit trofaste hjemmepublikum. Gæsterne fra Botafogo havde sin idé om, hvad der gjorde en god fest, og Rio-mandskabets giftige kontraspil banede vejen for en flot sejr på 3-1Botafogo kom foran på et selvmål af stopperen Paulo André, og den enlige angriber Elkeson øgede til både 2-0 og 3-0 inden at Chicão fik pyntet på resultatet kort før tid.
Resultatet betyder, at Botafogo spillede sig op i Top 4 i den brasilianske Serie A, mens "O Timão" (Det Store Hold) ligger næstsidst med 5 points ud af 24 mulige. Corinthians har hele 14 points op til topholdet Atlético Mineiro, så det bliver en nærmest umulig opgave at genvinde det brasilianske mesterskab. Det kan klubben fra São Paulo nu godt leve med, da nu Copa Libertadores-titlen er i hus.

Se målene fra Corinthians-Botafogo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar