søndag den 1. juli 2012

Vasco da Gama med medvind i sejlene

Vasco da Gama havde topholdets held i lørdagens 3-2 sejr over oprykkerne fra Ponte Preta. Roger bragte ellers gæstene på både 1-0 og 2-1, men Vasco fik vendt kampen i løbet af 2. halvleg på mål af Éder Luis og Diego Souza (straffe). Hjemmeholdets første mål blev sat ind af Alecsandro, der nu fører topscorerlisten med 5 mål i 7 spillerunder. Ponte Preta havde fortjent en bedre skæbne med hele 13 forsøg mod mål, hvoraf de tre tog træværket, mens Vasco må glæde sig over en super effektivitet med 3 mål på 5 forsøg. Vasco da Gama indtager med sejren 1. pladsen i Serie A med 16 points, mens "Den Sorte Bro" ligger midt i rækken med en pointhøst på 9.

Fluminense ligger i halen på bysbørnene fra Vasco med 15 points. "O Tricolor" vandt lørdagens svære udekamp mod Náutico med 2-0 på to mål af angriberen Samuel, som fik fansene til at glemme alt om den skadede FredNáutico havde ligesom oprykkerkollegerne fra Ponte Ponte flest afslutninger (25 mod 9), men keeperen Diego Cavalieri lavede små mirakler i gæsternes bur. Fluminense napper en foreløbig 2. plads i tabellen, mens Náutico er nede som nummer 13 efter klubbens første hjemmebanenederlag i Serie A i denne sæson.

Se målene fra Vasco da Gama-Ponte Preta
   
Resultater af lørdagens kampe:
Cruzeiro-São Paulo 2-3
Náutico-Fluminense 0-2
Vasco da Gama-Ponte Preta 3-2
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar