torsdag den 27. marts 2014

OL-topscorer med akrobatisk saksesparksoplæg

Santos' stormtopper kvalificerede sig til semifinalen i Campeonato Paulista med en overbevisende sejr på 4-0 over Ponte Preta hjemme på Vila Belmiro.

Cícero åbnede scoringen i 1. halvleg, mens topscorer Geuvânio, Gabiel alias 'Gabigol' samt indskiftede Diego Cardoso satte skabet på plads efter pausen.

'O Peixe' (Fisken) spillede en stor kamp, og Leandro Damião er nu 100% integreret på holdet, ikke bare som afslutter, men også som oplægger. Tjek OL-topscorerens assist til 2-0 via et saksespark. Det var bare høj klasse!

Santos møder i semifinalen Penapolense, som sensationelt slog São Paulo ud efter straffespark. Selve kampe sluttede 0-0, men Penapolense var stærkest i slaget fra pletten. Rodrigo Caio blev skurken, da stopperen som den eneste brændte sit forsøg.

Ituano er også klar til næste fase efter 4-1 på straffe over Botafogo-SP i sin kvartfinale. Vi mangler således bare én semifinalist, og det bliver sandsynligvis Palmeiras, som er tårnhøje favoritter i dagens kvartfinaleopgør mod Bragantino.

Se målene fra Santos - Ponte Preta

Leandro Damião med et flot saksesparksoplæg til 2-0 (Fogo: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar