lørdag den 24. november 2012

Vitória og Atlético-PR følger Goiás og Criciúma op i Serie A

Esporte Clube Vitória er tilbage i den brasilianske elite efter 2 års fravær. Holdet fra staten Bahia spillede 1-1 hjemme på Barradão mod Ceará foran 37.566 neglebidende tilskuere, og det var nok til en 4. plads i Serie B. Willian bragte hjemmeholdet foran kort før pausen, men tingene stramme for alvor til, da Heleno udlignede med 10 minutter igen. Vitória reddede det nødvendige point i hus til stor jubel for bl.a. sangerinden Ivete Sangalo, der ankom til stadion i helikopter. Oprykningen betyder helt sikkert fest med masser af "trio electricos" rundt om i Salvadors gade.
Atlético-PR rykkede op fra 3. pladsen i Serie B efter resultatet 1-1 mod lokalrivalerne Paraná. Cleberson bragte hjemmeholdet på oprykningskurs med sin scoring i 1. halvleg, men en udligning af Anderson efter pausen fik publikum til at rykke sig nervøst i sæderne i de sidste små 40 minutter.
Goiás nappede 1. pladsen med en 2-1 sejr over Joinville. Mere end 38.000 tilskuere var på plads til oprykningsfest på Serra Dourada i Goiânia, og de kunne se sine favoritter vende 0-1 til sejr. Walter og den superrutinerede Iarley scorede for hjemmeholdet, mens Lima sørgede for gæsternes enlige træffer.
Criciúma tager 2. pladsen efter 1-1 ude mod Avaí. Julinho bragte hjemmeholdet foran i slutningen af 1. halvleg, mens Douglas fik udlignet kort før tid.
I bunden af rækken rykker Barueri, Ipatinga, Guarani og CRB ned i Serie C, og de erstattes af Oeste, Icasa, Chapecoense og Paysandu.

Se målene fra Vitória-Ceará

Ingen kommentarer:

Send en kommentar