torsdag den 22. november 2012

Brasilien vinder Superclassico das Americas efter straffe

Neymar & Co. vandt for anden gang ud af 2 mulige Superclassico das Americas, som er en miniturnering mellem ligalandsholdene fra Brasilien og Argentina. Brasserne havde 2-1 med i bagagen til Buenos Aires efter den første kamp i Goiânia, men det forspring fik argentinerne udlignet på Boca Juniors' berømte hjemmebane La Bombonera. Indskiftede Scocco scorede begge hjemmeholdets mål, mens Fred fik fejret sit comeback i den brasilianske landsholdstrøje med et enkelt mål. Kampen nærmest eksploderede i løbet af de sidste 9 minutter, hvor målene faldt på stribe. Den argentinske hjemmesejr på 2-1 betød 3-3 i den samlede stilling, og vi skulle derfor ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder. Her var brasserne stærkest med 4 kasser mod 3 til de argentinske værter. Fluminense-trioen Thiago Neves, Jean og Fred lavede forarbejdet, mens Neymar fik æren af at sætte det afgørende spark ind på  Orión i det argentinske mål. Hermed fik Santos-stjernen revanche for sit elendige straffespark i den sidste testkamp mod Colombia for en uge siden.
Mano Menezes' udvalgte kan nu tage en velfortjent ferie fra landsholdsarbejdet. Næste opgave bliver den 6. februar, hvor Brasilien møder EnglandWembley. 2013 kommer specielt til at handle om juni måneds Confederations Cup, som er opvarmning til VM-slutrunden i Brasilien 2014.

Se målene fra Argentina-Brasilien
 
og den efterfølgende straffesparkskonkurrence...
 
Argentina (3-5-2):
Orión;
Lisandro López, Sebá Domínguez og Desábato;
Peruzzi, Cerro (Ahumada), Guiñazu, Montillo og Vangioni;
Martínez og Barcos (Scocco).
Træner: Alejandro Sabella
Brasilien (4-4-2):
Diego Cavalieri;
Lucas Marques (Bernard), Réver, Durval og Fábio Santos (Carlinhos);
Ralf, Paulinho, Arouca (Arouca) og Thiago Neves;
Neymar og Fred.
Træner: Mano Menezes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar