mandag den 19. november 2012

Sølvkandidaterne Atlético Mineiro og Grêmio på slingrekurs i Serie A

Ronaldinho Gaúcho reddede et enkelt point til sit Atlético Mineiro, der var ude i noget af en bølgegang mod nedrykkerne Atlético Goianiense"O Dragão" (Dragen) fra Goiânia spyede ild 2 gange inden for de første 16 minutter ved Rayllan og Patric, anfører Réver fik dog hurtigt reduceret for hjemmeholdet, mens man måtte vente helt til kampens sidste minut førend Ronaldinho knaldede udligningen ind. Bortset fra denne sene scoring kan Atlético Mineiro ikke prale af at have marginalerne på sin side. 5 stolpetræffere blev det til for "O Galo" (Hanen), der nu er uden sejr i de sidste 4 kampe. Atlético Mineiro holder sig på 3. pladsen i tabellen med ét point op til Grêmio. Begge mandskaber er allerede kvalificeret til næste års Copa Libertadores, men 2. pladsen er attraktiv, idet den giver direkte adgang til gruppespillet.   
 
Netop Grêmio var igennem en nogenlunde samme rejse som Atlético Mineiro. Mandskabet fra Porto Alegre var nede med 0-2 mod nedrykningstruede Portuguesa, men gæsterne fik svaret igen til sidst i kampen ved André Lima og 38-årige Zé Roberto. Med resultatet 2-2 holder Grêmio indtil videre Ronaldinho & Co. stangen i kampen om sølvmedaljerne i Serie A og den direkte adgang til gruppespillet i Copa Libertadores.

Se målene fra Atlético-MG-Atlético-GO
 
Se målene fra Portuguesa-Grêmio

Søndagens kampe:
Atlético Mineiro-Atlético Goianiense 2-2
Bahia-Ponte Preta 1-0
Flamengo-Palmeiras 1-1
Fluminense-Cruzeiro 0-2
Internacional-Corinthians 0-2
Portuguesa-Grêmio 2-2
São Paulo-Náutico 2-1
Sport Recife-Botafogo 2-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar