tirsdag den 27. november 2012

Bitchfight mellem Brasilien og Spanien om Barcelona-talent?

Den brasilianske U/20-landstræner Emerson Ávila har offentliggjort en liste med 27 navne, som er i spil til Copa Sulamericana (Det sydamerikanske mesterskab), som afvikles i januar-februar i Argentina. Der er noget sprængstof i bruttotruppen, idet landstræneren bla. har udtaget Mazinhos søn Rafael Alcântara, som spiller i Barcelona og som har været i aktion for det spanske ungdomslandshold. Rafaels storebror Thiago Alcântara har allerede valgt side, og det blev til fordel for Spanien. Der bliver sikkert en bitchfight om Rafael. Andre sjove navne på listen: Mattheus er jo Bebetos søn, Wallace skal til Chelsea, Doria også med bejlere fra Europa, Felipe Anderson måske fremtidig Milan-spiller und-so-weiter. Ud over Rafael spiller Marquinhos og Filipe også i europæiske klubber. Tjek navnene. Jeg har sat de måske mest interessante med fed.

Målmænd:Matheus - Corinthians, Jordi - Vasco da Gama, Luis Gustavo - Vitória
Centerforsvar:Samir - Flamengo, Marquinhos - Roma, Doria - Botafogo, Luan - Vasco da Gama
Backs:Douglas - Náutico, Mansur - Vitória, Wallace - Fluminense, Fabinho - Real Madrid
Midtbane:Jadson - Botafogo, Misael - Grêmio, Talisca - Bahia, Gabriel - Vitória, Filipe - Rio Ave, Felipe Anderson - Santos, Rafael Alcântara - Barcelona, Mattheus - Flamengo, Guilherme Biteco - Grêmio, Fred - Internacional
Angribere:Marcos Junior - Fluminense, Bruno Mendes - Botafogo, Ademilson - São Paulo, Adryan - Flamengo, Leandro - Grêmio, Willie - Vitória
 
Truppen barberes senere ned til 22 mand. Brasserne er i pulje med Ecuador, Peru, Uruguay og Venezuela. Den anden gruppe hedder Argentina, Bolivia, Chile, Colombia og Paraguay.
 
Rafinha i Barcelona-trøjen
Foto: O Globo
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar