mandag den 12. november 2012

Farlige Fred fører Fluminense til fjerde mesterskab

Fluminense er brasiliansk mester for fjerde gang i klubbens historie. Det blev en kendsgerning med hele 3 spillerunder igen, da "O Tricolor" besejrede Palmeiras med 3-2, mens de nærmeste forforfølgere fra Atlético Miniero satte points til mod Vasco. Farlige Fred har været outstanding i denne sæson, og det var også den tidligere landsholdsangriber, der afgjorde sagerne på Prudentão. Fred åbnede scoringen, fik fremprovokeret et selvmål af Mauricio Ramos inden at rækkens topscorer kort før tid satte den brede inderside på et indlæg fra Jean til slutresultatet 3-2. Palmeiras fik kæmpet sig fra 0-2 til 2-2 på mål af Hernán Barcos og Patrick Vieira, men det blev til til skønne spildte kræfter. Palmeiras ligger ilde til i tabellen og rykker med al sandsynlighed ud af landets bedste række. Hvem havde forventet det, da "O Verdão" i juli måned vandt pokalturneringen med kvalifikation til Copa Libertadores i medgift. Her har Fluminense allerede sikret sig en plads, men det bliver som brasiliansk mester og status som Serie A-hold.
 
Atlético Mineiro sagde farvel til drømmen om et brasiliansk mesterskab efter 1-1 ude mod Vasco da Gama. Ronaldinho bragte ellers "O Galo" foran på straffespark i 1. halvleg, men det kriseramte hjemmehold fik bragt balance i tingene efter pausen. Det var klubbens topscorer Alecsandro, der slog til på et oplæg fra rutinerede FelipeAtletico Mineiro daler ned på 3. pladsen i tabellen med 11 points op til mestrene fra Fluminense. Ronaldinho & Co. er dog kvalificeret til Copa Libertadores 2013 sammen med Fluminense, Grêmio, Corinthians (Libertadores-mestre) samt pokalmestrene og nedrykkerne fra Palmeiras. Den sidste plads i det fornemme selskab går til enten São Paulo eller Botafogo. Det finder vi ud af i de sidste 3 spillerunder.
 
Se målene fra Palmeiras-Fluminense
 
Se målene fra Vasco da Gama-Atlético Mineiro

Søndagens kampe:
Cruzeiro-Bahia 3-1
Figueirense-Sport Recife 1-1
Grêmio-São Paulo 2-1
Náutico-Flamengo 0-1
Palmeiras-Fluminense 2-3
Ponte Preta-Internacional 1-0
Vasco da Gama-Atlético Mineiro 1-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar