fredag den 19. oktober 2012

Stortalentet Bruno Mendes brillerer i Rio-classico

Angriberen Bruno Mendes fik for første gang chancen fra start hos Botafogo i torsdagens derby mod Vasco da Gama, og man må sige at det 18-årige stortalent forstod at gribe chancen. Med to mål og en assist var Bruno Mendes nøglespilleren i Botafogos flotte 3-2 sejr over rivalerne fra Vasco. Gæsterne var ellers oppe med 2-1 på to mål af problembarnet Carlos Alberto, men Bruno Mendes fik vendt kampen i løbet af det sidste kvarter. Botafogos første mål blev sat ind af Elkeson efter at Bruno Mendes forinden havde tørret landsholdsspilleren Dedé. Resultatet betyder, at Vasco taber et vigtigt skridt i kampen om Top 4 og pladserne til Copa Libertadores. Der resterer 7 runder, og Vasco har 5 points op til de attraktive pladser. Botafogo ligger 7'er i tabellen uden chancer for at nå målet om en plads i Top 4.
 
Se målene fra Botafogo-Vasco da Gama

Resultater af torsdagens kampe:
Botafogo-Vasco da Gama 3-2
São Paulo-Atlético Goianiense 2-0
Sport Recife-Ponte Preta 3-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar