mandag den 1. oktober 2012

Hævnakt af Neymar udløser rødt mod Grêmio

Grêmio og Santos satte begge vigtige points til, da de to mandskaber spillede 1-1 på et fuldsat Olímpico i Porto Alegre. Hjemmeholdet tog teten ved Werley i 1. halvleg, men Bruno Rodrigo reddede et points til gæsterne efter pausen. Santos havde på dette tidspunkt fået udvist holdets store stjerne Neymar, der trådte ned et forkert sted efter en nærkamp med Pará. Santos overlevede dette handicap og var faktisk ved at nappe sejren i de sidste minutter, da indskiftede Bernardo bankede et frispark på træværket. Grêmio holder sin 3. plads i Serie A, men Vanderlei Luxemburgos udvalgte har nu hele 9 points op til Fluminense på 1. pladsen. Det ser til gengæld fornuftig ud mht. kvalifikation til Copa Libertadores. Her har Grêmio 7 points at tære på i kampen om en plads i Top 4. Santos er til gengæld presset i dette spil. Der resterer 11 runder, og "Fiskene" har 13 points op til den adgangsgivende 4. plads.

Se målene fra Grêmio-Santos
 
Advarsel og senere direkte rødt til Neymar
  
Resultater af søndagens kampe:
Bahia-Botafogo 2-0
Corinthians-Sport Recife 3-0
Coritiba-São Paulo 1-1
Flamengo-Fluminense 1-1
Grêmio-Santos 1-1


Ingen kommentarer:

Send en kommentar