onsdag den 17. oktober 2012

Storsejr til Brasilien over Japan

Det brasilianske landshold har i den grad fået gang i den offensive maskine. I tirsdagens venskabskamp flød kombinationerne fint for de sambadrengene, der sikkert besejrede Japan med 4-0. Neymar tog hovedrollen med 2 mål, heraf det ene på straffespark, mens de øvrige scoringer blev sat ind af Paulinho og Kaká. Brasilien besejrede i sidste uge Irak med 6-0, så landstræner Mano Menezes har efter denne landsholdsturné fået lidt mere arbejdsro frem mod VM i 2014.
Næste opgave bliver den 14. november, hvor modstanderen hedder Colombia i New Jersey, USA. Der er efterhånden gået lidt Harlem Globetrotters over det brasilianske landshold med alle disse venskabskampe på neutral grund. Næste step bliver, at de medbringer egen dommer.

Se målene fra Brasilien-Japan
 
Brasiliens opstilling (4-4-2)
Diego Alves;
Adriano, Thiago Silva, David Luiz og Leandro Castán;
Ramires (Sandro 42'/2.h.), Paulinho, Oscar (Thiago Neves 43'/2.h.) og Kaká (Lucas 31'/2.h.);
Neymar (Leandro Damião 39'/2.h.) og Hulk (Giuliano 31'/2.h.)
Træner: Mano Menezes
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar