torsdag den 4. oktober 2012

Chilensk kanon fælder Atlético Goianiense

Atlético Goianiense er godt på vej mod EXIT i Copa Sul-Americana. Den brasilianske bundprop tabte onsdagens udekamp mod chilenske Universidad Católica med 2-0, og dermed skal "Dragerne" vinde returkampen den 24. oktober med mindst to mål for at sikre sig en plads i kvartfinalen i denne sydamerikanske pendant til Europa League. Universidad Católica sikrede sig sejren efter pausen. Francisco Silva åbnede scoringen lige efter pausen på et drømmemål, og Álvaro Ramos fordoblede føringen kort før tid efter et hjørnespark. Det var første gang i historien, at Atlético Goianiense spillede uden for landets grænser i en officiel turnering, og der kommer nok til at gå en rum tid til næste gang.
Nu har alle fire brasilianske repræsentanter været i aktion. Det ser positivt ud for Grêmio, Palmeiras og São Paulo mht. til en plads i kvartfinalen, mens Atlético Goianiense skal præstere et mindre mirakel for at holde sig inde i turneringen.

Se målene fra Universidad Católica-Atlético-GO
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar