fredag den 19. oktober 2012

São Paulo med kurs mod Copa Libertadores

São Paulo konsoliderede sin plads i Top 4 efter torsdagens 2-0 sejr over bundproppen Atlético Goianiense. Paulo Miranda og Osvaldo scorede målene i 1. halvleg, mens topscorer Luis Fabiano brændte et straffespark efter pausen. São Paulo spillede ikke en sprudlende kamp, men Ney Francos tropper var i kontrol i hele kampen. "O Tricolor" har nu hele 5 points ned Vasco da Gama, som er den nærmeste forfølger i kampen om Copa Libertadores-pladserne, og Rogéri Ceni & Co. har faktisk en 3. plads inden for rækkevidde. Atlético Goainiense ligger til gengæld fortabt i bunden med 12 points op til redningen. 
Sport Recife fik med en 3-1 sejr over Ponte Preta fornyet håb i kampen om at undgå en returbillet til Serie B. RithelyToby og Gilsinho scorede for hjemmeholdet, mens Giancarlo satte gæsternes enlige træffer ind. Kampens spiller var dog uden tvivl den tidligere landsholdsspiller Cicinho, der brillerede med 2 oplæg. Sport Recife ligger lige under stregen med 5 points op til redningen. Ponte Preta er nr 14 i tabellen med 7 points ned til den kritiske zone.

Se målene fra São Paulo-Atlético Goianiense

Se målene fra Sport Recife-Ponte Preta

Resultater af torsdagens kampe:
Botafogo-Vasco da Gama  3-2
São Paulo-Atlético Goianiense  2-0
Sport Recife-Ponte Preta  3-1
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar