torsdag den 1. maj 2014

Pavens drenge slog Piratens hold ud af Copa Libertadores

San Lorenzo slog sig videre til kvartfinalen i Copa Libertadores efter en dramatisk duel på Arena Grêmio. Argentinerne havde 1-0 med til Porto Alegre, men den føring blev udlignet med bare 7 minutter igen af Dudu. Grêmio havde ellers masser af store chancer, men marginalerne var bare med gæsterne fra Buenos Aires.

Dermed stod Grêmio og San Lorenzo helt lige, og det hele skulle derfor afgøres fra straffesparkspletten. Hjemmeholdets anfører Hernán 'El Pirata' Barcos lagde ud med at brænde for sit hold, og da Maxi Rodríguez også måtte se sit forsøg pareret af Torrico i San Lonrenzo-buret, endte det hele med en 4-2 sejr til Pavens hold. 

San Lorenzo møder i kvartfinalen et andet hold fra nabolandet. Det er nemlig de brasilianske mestre fra Cruzeiro, som kvalificerede sig til naste runde via en sejr ude mod mod paraguayanske Cerro Porteño. Den første match bliver i Buenos Aires, mens returkampen bliver på VM-arenaen Mineirão her i Belo Horizonte.

Se målet og straffesparkskonkurrencen fra Grêmio-San Lorenzo

Pavens drenge spurter i Libertadores-kvartfinalen efter drama mod Grêmio (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar