mandag den 5. maj 2014

Flamengo vandt målfest på Maracanã

Flamengo og Palmeiras leverede en festforestilling af en kamp, da de to traditionsklubber mødtes på Maracanã i den 3. runde af Serie A.

Gæsterne var foran to gange, men Flamengo fik styr på tropperne bl.a. via en indskiftning af Mugni, og så endte det hele med en hjemmesejr på 4-2 foran de 16.318 betalende tilskuere.

Alecsandro blev den store helt for Flamengo med de to afgørende scoringer, mens Paulinho og Márcio Araújo supplerede den rutinerede målræv på måltavlen. Wesley og den nyerhvervede angriber Henrique scorede for gæsterne. 

Det var Flamengos første sejr i Serie A i år, og 'O Rubro-Negro' (De Rød-Sorte) rykker op på en 9. plads med 4 points på kontoen. Palmeiras har ét point færre og ligger nummer 14 ud af de 20 hold.

Søndagens kampe i Serie A:
Atlético-MG - Goiás  0-1
Bahia - Botafogo  1-0
Chapecoense - Corinthians  0-1
Criciúma - Figueirense  1-0
Flamengo - Palmeiras  4-2
Internacional - Sport Recife  2-1


Se målene fra Flamengo - Palmeiras


Ingen kommentarer:

Send en kommentar