mandag den 2. februar 2015

Atlético åbner Mineiro-mesterskaberne i ren tangostil

Atlético-MG åbnede delstatsmesterskaberne i Minas Gerais i ren tango-stil med en 2-0 sejr over Tupi hjemme på Arena Independência foran 12.402 betalende tilskuere.

Argentinske Dátolo åbnede scoringen efter bare 6 minutter på et perfekt slået frispark a la Ronaldinho, og landsmanden Lucas Pratto fordoblede føringen efter 17 minutter.

Hjemmeholdet havde godt styr på kampen, og 'O Galo' (Hanen) blev faktisk snydt for et straffespark midt i i 2. halvleg, da Mailson havde lappen på bolden i det kriminelle felt.

Atlético-træneren Levir Culpi luftede hele A-kæden. Der er kamp i Copa Libertadores mod chilenske Colo-Colo om små 3 uger, så startelveren havde behov for fuld spilletid.

Democrata-GV tog føringen i 1. halvleg ved Rodrigão, men Henrique og nyindkøbet Joel fik vendt kampen efter pausen.

Cruzeiro har solgt godt ud efter sidste års mesterskabssæson. Væk er Lucas Silva, Éverton Ribeiro og topscorer Ricardo Goulart m.fl., og det nye hold skal lige finde sine egne ben.

Lille Caldense kom bedst fra start med en tennissejr på 6-1 over Mamoré. Luiz Eduardo (2), Cristiano (2), Léo og Thiago Azulão sørgede for feststemning på Ronaldo Junqueira i Poços de Caldas.

Næste runde skydes i gang på onsdag, hvor América-MG møder URT hjemme på Arena Independência i Belo Horizonte. Hjemmeholdet kom fra 1. runde med et enkelt point mod Guaraní, mens gæsterne fik fuld udbytte mod Boa Esporte.

Se målene fra Arena Independência med lyd fra Radio Itatiaia

Dátolo har virkeligt overtaget taktstokken efter Ronaldinho (Foto: Estado de Minas)

Søndagens kampe:
Atlético-MG - Tupi  2-0
Caldense - Mamoré  6-1
Democrata GV - Cruzeiro  1-2
Guaraní - América-MG  0-0
Tombense - Villa Nova  0-1
URT - Boa Esporte  2-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar