søndag den 22. februar 2015

OL-topscorer Leandro Damião lynede igen

OL-topscoreren fra 2012, Leandro Damião har længe lignet en tankforward med blysokker, men nu er den tidligere Internacional- og Santos-angriber ved at finde tilbage til sin gamle form.

Da Cruzeiro lørdag aften hjemme på Mineirão besejrede Boa Esporte med 3-0 i den 4. runde af Campeonato Mineiro var 'Damigol' banens bedste spiller. Angriberen lagde op til kampens første scoring sat ind af Marquinhos, og Leandro Damião var selv skarpretter ved de sidste to kasser.

De forsvarende Mineiro-mestre rykker med sejren op på 1. pladsen i dette års turnering med to points ned til ærkerivalerne fra Atlético-MG, som dog har en kamp i hånden. Og Leandro Damião avancerer til en delt 1. pladsen på topscorerlisten med 4 scoringer i 4 kampe. 

Cruzeiro skal allerede i aktion igen på onsdag, hvor de brasilianske mestre tager hul på gruppespillet i Copa Libertadores med en svær udekamp mod Universitario. Bolivianernes hjemmebane Olímpico Patria i Sucre ligger i 2,8 kilometers højde, og det at spille i tynd luft giver altid nogle udfordringer. 

Tilbage til Mineiro-mesterskaberne, hvor Caldense rykker op på 3. pladsen i rækken efter lørdagens 2-0 sejr over bundholdet Guaraní. Nádson bragte hjemmeholdet foran lige inden pausen, og Luíz Eduardo fordoblede føringen lige efter pausen. Luíz Eduardo er nu oppe 4 scoringer i turneringen, og det er rent Leandro Damiãonsk!

Tombense høstede sin første sejr i turneringen med en 3-1 sejr over oprykkerne fra Mamoré. Alexandre, Daniel Amorim og Joilson (straffe) kom på tavlen for hjemmeholdet, mens Marco Tiago fik pyntet på resultatet med et kvarter igen. Tombense rykker op på 6. pladsen, mens Mamoré er 10'er ud af de 12 hold.

Denne 4. spillerunde spilles færdigt søndag med 3 kampe. Der er størst interesse om derbyet mellem América-MG og Atlético-MG. América er 'underdogs', men 'O Coelho' (Kaninen) kan måske udnytte, at Atlético i midtugen har været på en opslidende Libertadores-tur til Santiago, og derfor sikkert stiller op med en del reserver til dysten på Arena Independência.


Se målene fra Cruzeiro - Boa Esporte

Leandro Damião er ved at ligne en topscorer igen (Foto: Estado de Minas)

Lørdagens kampe i Campeonato Mineiro:
Caldense - Guaraní-MG  2-0
Cruzeiro - Boa Esporte  3-0
Tombense - Mamoré  3-1

STILLINGPKVUT+-DIFF%
1 Cruzeiro10431093683
2 Atlético-MG93300615100
3 Caldense84220103766
4 América-MG7321042277
5 Villa Nova7321042277
6 Tombense4411255033
7 URT-MG3310234-133
8 Tupi-MG3310235-233
9 Boa Esporte3410347-325
10 Mamore34103311-825
11 Guarani-MG2402226-416
12 Democrata-GV0300326-40
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING





KILDE: GAZETAESPORTIVA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar