torsdag den 26. februar 2015

Alexandre Pato vakte São Paulo til live i 'Dødens Pulje'

Alexandre Pato var ikke med, da São Paulo i sidste uge tog hul på Copa Libertadores med et 2-0 nederlag til Corinthians.  Det var der en god grund til. Den 25-årige angriber er nemlig udlejet af 'O Timão' (Det Store Hold), og ifølge aftalen må 'Anden' ikke møde sine ejermænd med mindre der betales en klækkelig bøde.

Men i den anden spillerunde mod Danubio var Pato i den grad klar til spil, og lejesvenden brillerede med de to første mål i 4-0 sejren over det uruguyanske mesterhold. De øvrige scoringer faldt efter pausen og blev sat ind af Reinaldo og Cafu foran de 16.689 betalende tilskuere på Morumbi.

Med sejren har 'O Tricolor' for alvor meldt sig ind i 'Dødens Pulje', som Gruppe 2 meget passende er blevet døbt. São Paulo lægger sig a point med Corinthians og de forsvarende Libertadores-mestre fra San Lorenzo, men Pato & Co. har en kamp mere på kontoen. Danubio ligger sidst med et rundt nul.

Kampen om de to pladser i 1/8-finalen bliver sikkert et trekantsdrama mellem São Paulo, Corinthians og San Lorenzo. 'O Tricolor' møder i den sidste spillerunde netop Corinthians, og mod ikke São Paulos ledelse denne gang slipper kassen for at Pato kan lave kasser mod sine ejermænd.

Se målene fra São Paulo - Danubio

Alexandre Pato fik en flot Copa Libertadores-debut for São Paulo (Foto: O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar