mandag den 2. februar 2015

América Mineiro fra start med et enkelt point

Det er eftermiddag på CT Lanna Drumond her i Belo Horizonte. Det er endnu en hed dag med temperaturer over de 30 grader, men der er som fodboldspiller i América-MG ikke tid til at slappe af og nyde det gode vejr.

América spillede søndag sin første kamp i Campeonato Mineiro, hvor det med resultatet 0-0 blev til et enkelt point ude mod Guaraní i Divinópolis. Mancini og de andre startere bruger mandagen på restitutionstræning, som indeholder et slag fodtennis til sidst.

De øvrige spillere i den godt 30 mands store trup begynder træningen med at løfte vægte, hvorefter den står på fysisk træning med bold. Der er fint tempo på et overtalsspil, hvor undertalsholdet ved en bolderobring får lov til at afslutte på et af de 2 store mål. 

Thiago Santos, en af få tilbageværende spillere fra sidste sæson, følger efter endt restitutionstræning med i løjerne fra toppen af den skrænt, som støder op til træningsbanen.   
Det var en vanskelig hård bane i Divinópolis, men vi holdt et højt tempo i 1. halvleg. Det var sværere efter pausen pga. varmen, fortæller den 25-årige midtbanespiller.
Anfører Leandro Guerreiro var på det efterfølgende pressemøde helt på linje med sin midtbanekollega:
Vi spillede godt i 1. halvleg, men manglede lige at få sat den afgørende aflevering ind. Rodrigo Silva (Américas store frontangriber. red.)  havde et forsøg på træværket, så heldet var heller ikke med os.
Den 36-årige Leandro Guerreiro udgik i pausen med lårproblemer, men kaptajnen med fortid i storklubberne Botafogo og Cruzeiro forventer selv at være klar til onsdagens kamp mod URT på Arena Independência. Selvom siger han om kampen:
Det er en kamp, som vi skal vinde for ikke at komme for langt bagud i tabellen. Turneringen er kort (grundspil med 11 kampe, red.), så der skal points på kontoen for at slutte på en af de fire semifinalepladser.
Ledelsen i Améria har sat billetprisen ned til 10 reais (25 kr) for at få folk til stadion. Men med et kamptidspunkt kl. 22.00 på en hverdagsaften, så skal der nok en taxabon med i entreen for at lokke mere end 1.000 tilskuere til den grønne arena i Belo Horizonte.  

Leandro Guerreiro gør status ved dagens pressemøde (Foto: Sambafodbold)

STILLINGENPKVUT+-DIFF%
1 Caldense31100615100
2 Atlético-MG31100202100
3 Cruzeiro31100211100
4 URT-MG31100211100
5 Villa Nova-MG31100101100
6 Guarani-MG1101000033
7 América-MG1101000033
8 Democrata-GV0100112-10
9 Boa Esporte0100112-10
10 Tombense0100101-10
11 Tupi-MG0100102-20
12 Mamore0100116-50
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING


KILDE: GAZETAESPORTIVO

Ingen kommentarer:

Send en kommentar