torsdag den 5. februar 2015

Mancini strålede i Américas første sejr

América-MG høstede onsdag aften sin første sejr i dette års kamp om Mineiro-mesterskabet. Det gik ud over URT, som i den TV-transmitterede kamp blev besejret med 2-1 foran de 1.379 betalende tilskuere på Arena Independência.

Tankforwarden Rodrigo Silva headede América foran efter bare 9 minutters spil efter oplæg fra Felipe Amorim, men Leandro Love fik udlignet for URT (União Recreativa dos Trabalhadores) på straffespark efter en halv times spil. 

Felipe Amorim sørgede for sejrsmålet bare tre minutter senere, i øvrigt efter oplæg af kampens bedste spiller Mancini. I 2. halvleg var América tættere på 3-1 end gæsterne var på en udligning. Mancini testede URT-keeperen Giulliano 5 min før slutfløjtet, og Felipe Amorim sendte returen på stolpen.

Resultatet betyder, at América-MG ryger helt til tops i Campeonato Mineiro, men det er på en billig baggrund. Klubben har sammen med URT spillet 2 kampe, mens de øvrige har kun været i aktion én enkelt gang.

Næste match for Mancini & Co. er først om 10 dage, hvor man møder Tupi på Estádio Municipal Radialista Mário Helênioi i Juiz de Fora, Det er en lille rejse på godt 4 timer i bus.

I weekenden færdigspilles denne 2. runde med 5 kampe. De forsvarende mestre fra Cruzeiro tager hjemme imod Caldense, som kom flyvende fra start med en sejr på 6-1, mens turneringens andet storhold, Atlético-MG på fremmed græs møder bundproppen Mamoré .

Se målene fra América-MG - URT

Mancini (th) fejrer matchvinder Felipe Amorim (Foto: Estado de Minas)

STILLINGPKVUT+-DIFF%
1 América-MG4211021166
2 Caldense31100615100
3 Atlético-MG31100202100
4 Cruzeiro31100211100
5 Villa Nova-MG31100101100
6 URT-MG3210133050
7 Guarani-MG1101000033
8 Democrata-GV0100112-10
9 Boa Esporte0100112-10
10 Tombense0100101-10
11 Tupi-MG0100102-20
12 Mamore0100116-50
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING


Kilde: Gazetaesportiva

Ingen kommentarer:

Send en kommentar