fredag den 20. april 2012

Santos hjalp Internacional videre i Libertadores

Santos sluttede gruppespillet i Copa Libertadores af med en 2-0 sejr over bolivianske The Strongest. "Fiskene" spillede ikke nogen god kamp, men Neymar gav heldigvis prøver på sit store repertoire undervejs (se video allernederst). Ellers havde kampen været en langgaber for de små 12.000 betalende tilskuere på Vila Belmiro. Sejren kom i hus inden for de sidste 5 minutter på mål af forwarden Alan Kardec og selvfølgelig Neymar.
Resultatet betyder, at Santos vinder Gruppe 1, mens Internacional videre til 1/8-finalerne fra 2. pladsen. Gauchoerne tabte overraskende med 1-0 til  peruvianske Juan Aurich, og det betød, at Internacional skulle have hjælp fra Santos for at gå videre til næste fase. Set med brasilianske øjne leverede Santos heldigvis et brugbart resultat, og det betyder, at Brasilien har 5 hold med i knockout-fasen i Latinamerikas fornemste klubturnering. Ud over Santos og Internacional har Fluminense, Vasco da Gama og Corinthians alle løst billet til 1/8-finalerne. Eneste smutter var Flamengo, der nu må koncentrere sig om de regionale mesterskaber dækkende staten Rio de Janeiro.

1/8-finalerne kommer til at se sådan ud:

Internacional - Fluminense
Emelec (EQU) - Corinthians
Bolivar (BOL) - Santos
Deportivo Quito (EQU) - Universidad de Chile (CHI)
Cruz Aul (MEX) - Libertad (PAR)
Nacional de Medelin (COL) - Vélez Sársfield (ARG)
Vasco da Gama - Lanús (ARG)
Boca Juniors (ARG) - Unión Española (CHI)

Man tager hul på kampene i maj måned.

Se målene fra Santos-The Strongest

Nyd Neymars driblinger mod The Strongest
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar