mandag den 16. april 2012

Fluminense må kigge på fra sidelinjen

Bangu blander sig blandt de helt store i kampen om delstatsmesterskabet i Rio de Janeiro. "The underdogs" sluttede gruppespillet i Taça Rio af med en 3-0 sejr over Resende, og dermed sluttede Bangu på 1. pladsen i Gruppe B i denne delturnering nummer 2. Det betyder, at Bangu på lørdag skal spille semifinale mod Botafogo, der blev 2'er i Gruppe A. Botafogo sluttede gruppespillet af med en slap 1-1 mod bundproppen Boavista, og anføreren Loco Abreu tillod sig sågar at brænde et straffespark.

Den anden semifinale kommer til at stå mellem Flamengo og Vasco da Gama. Flamengo var allerede sikker på avancement inden den sidste gruppekamp mod Americano, mens Vasco skulle bruge en sejr over Nova Iguaçu. Det blev til 2 gange 3-1 til de 2 ærkerivaler, og Vascos sejr betyder, at Fluminense må kigge på fra sidelinjen, når Flamengo og Vasco spiller semifinale på søndag. Flamengo er nærmest tvunget til at vinde turneringen, såfremt man skal have supporterne med igen. De mange fans er mildest sagt rasende over præstationer i Copa Libertadores, hvor Ronaldinho & Co. bommede kraftigt med en 3. plads i Gruppe 2. Ronaldinho og Vágner Love havde en fri-weekend, og i deres fravær brillerede angriberen Deivid med 2 kasser. Det sidste mål blev sat ind af den gamle VM-helt fra 2002, Kléberson (se videoen nedenfor).


Fluminense er absolut ikke færdige i spillet om det samlede delstatsmesterskab. Fred & Co. vandt tidligere på året den første delturnering (Taça Rio), og dermed er Fluminense sikret en plads i den store finale, som spilles i maj måned. Her møder Fluminense vinderen af den igangværende turnering, Taça Rio, og den samlede vinder kan bryste sig med titlen "Campeonato Carioca 2012", altså delstatsmester 2012.

Se målene fra Flamengo-Americano
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar