mandag den 7. maj 2012

Santos kan godt sætte champagnen på køl

Santos kan godt sætte champagnen på køl. Holdet med Neymar i spidsen er godt på vej til at vinde Campeonato Paulista for tredje gang i træk. I søndagens første finalekamp mod Guaraní blev det til en sikker sejr på 3-0 på 2 mål af Neymar og et enkelt af Paulo Henrique Ganso. Dermed ligner det en ren transportstrækning, når de 2 mandskaber spiller returkamp på søndag. Guaraní har ikke værktøjerne til at hente 3 mål på et så rutineret og velspillende hold som Santos. Kampen blev overværet af 40.146 betalende tilskuere på Morumbi, som også lægger græs til returkampen.
Santos skal inden da i aktion i Copa Libertadores. På torsdag gælder det kampen i 1/8-finalen mod bolivianske Bolivar, der har en 2-1 føring med i bagagen til Santos. Såfremt Neymar finder netmaskerne, vil han nå op på 105 mål, og dermed blive den mest scorende spiller efter Pelé-æraen.

Se målene fra Guaraní-Santos
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar