søndag den 17. februar 2013

Legenden Rivaldo igen på tavlen for São Caetano

Topscorer Lincom blev Man of the Match, da Bragantino på fremmed græs slog São Caetano med 2-1 i disse regionale mesterskaber dækkende staten São Paulo. Angriberen var første og sidste mand på måltavlen, mens den 40-årige Rivaldo fik klemt sig ind imellem på et hovedstødsmål. Med sejren rykker Bragantino op på 10. pladsen i dette grundspil, hvorfra de otte bedste kvalificerer sig til kvartfinalerne. Lincom er nu oppe på seks mål i disse Campeonato Paulista, og han deler dermed 1. pladsen på topscorerlisten med NeymarRivaldo imponerede endnu en gang efter sit comeback til brasiliansk fodbold. De gamle stænger holdt i alle 90 minutter, og den tidligere Guldboldvinder har nu scoret to mål i to kampe for São Caetano"O Azulão" (De Blå) ligger dog og roder rundt nede under nedrykningsstregen, men der er endnu 11 spillerunder til at få skuden på ret kurs. Ponte Preta fører turneringen foran Mogi Mirim, mens Santos og São Paulo udgør de sidste hold i topkvartetten. 

Se målene fra São Caetano-Bragantino


Campeonato Paulista, lørdagens kampe:
Mirassol-Botafogo-SP  4-3
XV de Piracicaba-Guaraní  2-3
São Bernardo-Paulista  0-0
São Caetano-Bragantino  1-2
São Paulo-Ituano  3-2
União Barbarense-Mogi Mirim  1-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar