onsdag den 27. februar 2013

Den brasilianske Messi fældede Arsenal

Atlético Mineiro hentede sin anden sejr ud af to mulige, da "O Galo" vandt med hele 5-2 ude over argentinske Arsenal de Sarandí i Copa Libertadores.

Kantspilleren Bernard blev kampens store spiller med tre mål, mens Diego Tardelli og Jô supplerede stortalentet på måltavlen.

Bernard er en hurtig og driblestærk spiller, og der er en god grund til at han kaldes Brasiliens Messi. Fortsætter Bernard sin udvikling kan han godt blive et godt kort for værterne ved VM 2014.

Ronaldinho havde også en god dag i Sarandí med flere flotte oplæg. Det eneste minus var et brændt straffespark i slutningen af kampen.

Atlético fører Gruppe 3 foran bolivianske The Strongest, som møder São Paulo på torsdag, Ronaldinho & Co. hører til blandt favoritterne til at stryge helt til tops i turneringen. Offensiven er verdensklasse, mens defensiven er holdets store achilleshæl. 
  
Se målene fra Arsenal de Sarandí-Atletico-MG

Ingen kommentarer:

Send en kommentar