mandag den 30. marts 2015

Atlético-MG løste billet til slutspillet

Cruzeiro cruiser med søndagens sejr på 2-0 ude over URT videre mod 1. pladsen i grundspillet i delstatsmesterskabet dækkende Minas Gerais. De forsvarende mineiro- og brasilianske mestre fik først slået hul på hjemmeholdet 7 min. inde i 2. halvleg ved Marquinhos, og indskiftede Joel slog sejren fast dybt inde i overtiden.

Den største udfordrer til titlen, ærkerivalerne fra Atlético-MG rykkede op på 2. pladsen i tabellen efter en sikker sejr på 3-0 over Villa Nova. U21-landsholdsspilleren Carlos blev dagens mand med to scoringer, mens den argentinske forward Lucas Pratto supplerede sin unge angrebskollega på måltavlen. 'O Galo' (Hanen) løste med sejren også billet til det kommende slutspil.

Caldense måtte slippe 2. pladsen efter 0-0 hjemme mod Boa Esporte. Det overlever holdet fra Poços de Caldas nok. Semifinalepladsen var nemlig allerede i hus inden denne næstsidste spilleomgang, og der venter i slutspilsfasen to attraktive opgør mod enten Cruzeiro eller Atlético-MG.

Den fjerde semifinalist bliver enten Tombense eller América-MG. De to duellanter mødtes i Tombos, og spændingen er med resultatet 1-1 intakt inden den sidste spillerunde. Stopperen Anderson Conceição bragte América foran i 1. halvleg, men Daniel reddede et point til hjemmeholdet midt i 2. halvleg.

Tombense beholder sin 4. plads på flere sejre end América, men det er 'O Coelho' (Kaninen), som står med de bedste kort på hånden om den attraktive semifinaleplads. Tombense møder nemlig topholdet Cruzeiro i den sidste runde, mens América hjemme på Arena Independência får en på papiret nem modstander i Democrata-GV. 

I kampen om at undgå nedrykning bliver der close-race mellem Guaraní, URT, Boa Esporte, Mamoré, Democrata-GV og Tupi om at undgå de to pladser i næste års 2. division. I den næstbedste mineiro-række gik man i weekenden i gang med oprykningsspillet, og her kom Social bedst fra start med en udesejr på 2-0 over Ipatinga.


Se målene fra URT - Cruzeiro

Se målene fra Atlético-MG - Villa Nova

Weekendens kampe i Campeonato Mineiro:
Atlético-MG - Villa Nova  3-0
Caldense - Boa Esporte  0-0
Democrata-GV - Mamoré  1-0
Guaraní - Tupi  1-0
Tombense - América-MG  1-1
URT - Cruzeiro  0-2


STILLINGPKVUT+-DIF%
1 Cruzeiro24107302251780
2 Atlético-MG22107121951473
3 Caldense22106401541173
4 Tombense17105231512356
5 América-MG1710451106456
6 Villa Nova-MG1310343714-743
7 Tupi-MG1010316815-733
8 Democrata-GV810226814-626
9 Mamore810226918-926
10 Boa Esporte810154610-426
11 URT-MG710217614-823
12 Guarani-MG710145715-823
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING


KILDE: GAZETAESPORTIVA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar