torsdag den 19. marts 2015

Atlético-MG vinder skæbnekamp i Colombia

Atlético-MG havde pistolen for tindingen, da 'O Galo' (Hanen) onsdag aften mødte colombianske Santa Fé i den tredje runde af gruppespillet i Copa Libertadores. Efter to nederlag i træk skulle brasserne bruge en sejr i Bogotá for at have en chance for videre kvalifikation fra Gruppe 1.

Og Copa Libertadores-mestrene fra 2013 fik hvad de kom efter. Lucas Pratto blev matchvinder, da angriberen 13 min. inde i 2. halvleg headede et hjørnespark fra Cardenas ind bag hjemmeholdets keeper Zapata. Santa Fé var kort før tid tæt på at hente det ene point, da Árias ramte træværket, men brasserne slap med skrækken.

Atlético-MG lægger sig med 1-0-sejren på 3. pladsen i puljen, og holdet fra Belo Horizonte er nu kun 3 points fra en af de to øverste pladser, som præmieres med en plads i 1/8-finalen i Sydamerikas fornemste klubturnering,

Colo Colo topper gruppen efter en sikker 2-0 sejr over Atlas. Santa Fé er 2'er, mens Atlético-MG og mexicanske Atlas med 3 points på kontoen stadig har chancen for at vippe chilenerne og colombianerne af pinden i kampen om de attraktive pladser.

Se målet fra Santa Fé - Atlético-MG

STILLINGPKVUT+-DIF%
1 Colo-Colo (CHI)6320153266
2 Santa Fe (COL)6320142266
3 Atlético-MG (BRA)3310213-233
4 Atlas (MEX)3310213-233

Ingen kommentarer:

Send en kommentar