torsdag den 2. april 2015

São Paulo sænket af klassekasse mod San Lorenzo

São Paulo leverede en disciplineret indsats, da 'O Tricolor' i Buenos Aires mødte de forsvarende Copa Libertadores mestre fra San Lorenzo, men en enkelt smutter blev dyr på et fuldsat Nuevo Gasómetro.

Pavens favoritter slog til med bare 20 min. igen på en flot soloscoring af Cauteruccio, Angriberen vippede først bolden over São Paulo-stopperen Rafael Toloi for derefter at banke bolden ind bag målmandsveteranen Rogério Ceni.

Sejren på 1-0 var ikke nok for San Lorenzo til at frafriste São Paulo 2. pladsen i Gruppe 2 i denne omgang, men argentinerne lægger sig med to spillerunder igen op på siden af de brasilianske rivaler med 6 points for 4 kampe.

De to bedste hold i puljen belønnes med en plads i 1/8-finalen i Sydamerikas fornemste klubturnering. Corinthians er stukket af i toppen med fire sejre ud af fire mulige, og klubverdensmestrene fra 2012 mangler bare et enkelt point for at have sikre sig en plads i næste fase.

Se målet fra San Lorenzo - São Paulo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar