torsdag den 26. marts 2015

Mestrene tæt på nederlag mod hold fra 8. kartoffelrække

Cruzeiro spillede sig med resultatet 1-1 i onsdagens hjemmekamp mod Mamoré sig op 1. pladsen i grundspillet om det regionale mesterskabet i Minas Gerais, men det var ved at gå helt galt for de forsvarende mestre, som stillede op uden sine tre landsholdsspillere, Alisson, De Arrascaeta og Mena.

Oprykkerne bragte sig foran ved Juliano 9 min. efter pausen, og det lykkedes først for Cruzeiro at udligne med 4 min. til slutfløjtet. OL-topscoreren Leandro Damião lynede for femte kamp i træk, og det bringer den tidligere Internacional-angriber op på 8 mål ved dette mesterskab. Det gør Leandro Damião til målkonge i Minas Gerais.

Kampen blev overværet af under 6.000 betalende tilskuere, og det er bundrekord for en kamp på VM-arenaen efter genåbningen i 2013. De regionale mesterskaber er ikke, hvad de har været, og hvem gider betale 125 kr. for at se sit hold frarøvet sine landsholdsprofiler stille op mod et mandskab, som på nationalt plan spiller i den ottende kartoffelrække?

Der resterer to runder af grundspillet, og Cruzeiro topper rækken på en bedre målscore end Caldense. Atlético-MG følger efter på 3. pladsen, mens Tombense og América-MG ligger i en tæt duel om den sidste semifinaleplads. Netop de to sidstnævnte mandskaber mødes i en nøglekamp på søndag, hvor Tombense har fordel af hjemmebane.

Se målene fra Cruzeiro - Mamoré


STILLINGPKVUT+-DIF%
1 Cruzeiro2196302051577
2 Caldense2196301541177
3 Atlético-MG1996121651170
4 Tombense1695131411359
5 América-MG16944195459
6 Villa Nova-MG139342711-448
7 Tupi-MG109315814-637
8 Mamore89225917-829
9 URT-MG79216612-625
10 Boa Esporte79144610-425
11 Democrata-GV59126714-718
12 Guarani-MG49045615-914
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING


KILDE: GAZETAESPORTIVA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar