onsdag den 12. december 2012

Vitória imponerer mod Atlético-MG i første pokalfinale

Vitórias tog et gigant skridt mod året U/20-pokaltitel med en 4-1 sejr i den første finalekamp mod Atlético Mineiro. Hjemmeholdet kunne gå til pausen oppe med et enkelt mål sat ind af Josué, men efter pausen fik Vitória for alvor hul på bylden. Alan Pinheiro (2) og Matheus Salustiano øgede til 4-0 til stor jubel foran imponerende 21.659 fans på Barradão i Salvador. Det er tilskuerrekord for turneringen. Vitória havde såmen også chancen til 5-0, men Arthur Maia måtte se sit straffespark pareret. I stedet fik Atlético Mineiro i overtiden pyntet på resultatet ved Roger, således at der stadig er en smule spænding tilbage inden returkampen på Arena do Jacaré på lørdag. Atlético Mineiro skal vinde med mindst 3-0 for at fravriste Vitória årets pokaltitel. På den led kan Rogers udebanemål blive guld værd. Vitória har allerede haft en del at fejre i 2012, hvor 1. holdet sikrede en billet til Serie A efter et par års fravær.
 
Se målene fra Vitória-Atlético Mineiro

Ingen kommentarer:

Send en kommentar