torsdag den 13. december 2012

São Paulo vinder Copa Sul-Americana efter skandalefinale

Årets finale i Copa Sul-Americana mellem São Paulo og argentinske Tigre vil gå over i historien som kampen, der ikke blev spillet færdigt. São Paulo kunne gå til pausen oppe med 2-0 på mål af Lucas og Osvaldo, men der blev aldrig nogen 2. halvleg. Tigre nægtede simpelthen at genoptage kampen efter en konfrontation med det brasilianske miltærpoliti, der var gået ind for at dæmme op for tumulten, der fulgte de 2 mandskaber til pausen. Argentinerne havde set sig sure på især Lucas Moura, der havde været strålende i sin afskedskamp for São Paulo, og sagerne kølede ikke af i omklædningsrummet, da militærpolitiet efter de argentinske kilder havde taget for hårdt fat og truet Tigre-spillerne med bl.a. våben. Finalen blev derfor suspenderet i 30 minutter i en venten på Tigre, men da gæsterne fortsat nægtede at komme ud til 2. halvleg, måtte den chilenske dommer Enrique Osses til sidst fløjte kampen af. São Paulo blev dermed kåret som vinder af turneringen med cifrene 2-0. Den første finale i Buenos Aires for en uge siden var jo endt målløs.  Stor fest på et proppet Morumbi, hvor 67.042 betalende tilskuere var mødt op for at se en afslutning på São Paulos titeltørke samt tage afsked med kæledæggen Lucas, der nu fortsætter sin karriere i Paris Saint-Germain
 
Se målene fra São Paulo-Tigre
 
Tumult i forbindelse med pausen
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar