torsdag den 6. december 2012

Neymar får også prisen for årets dribling i Serie A

Mediegiganten O Globo har kåret de fem bedste driblinger i årets Serie A. Elkeson fra Botafogo (nu i kinesiske Guangzhou) er første mand på listen efter sine narrestreger mod Everton og Leandro Guerreiro fra Cruzeiro. 4. pladsen går til Lincoln fra Coritiba. Lidt tryllerier på mållinjen får Pará fra Grêmio til at se dum ud. Carlos Alberto fra Vasco får Botafogo-spillere Lucas og Márcio Azevedo ned på halen til en flot 3. plads. Leandro Damião fra Internacional bliver runner-up på driblelisten. OL-topscoreren viser fin teknik og overblik i sin direkte duel mod Brinner fra Botafogo. 1. pladsen går til Neymar, der også blev noteret for årets mål i Serie A. Den unge Santos-angriber får dribleprisen for sin aktion i kampen mod Atlético MineiroNeymars finurligheder går ud over Carlos César, der efterfølgende trækker en advarsel i frustration over at få tildelt en "chapeu" (en hat).

Se de fem driblinger her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar