mandag den 6. april 2015

Sensationer baner vej for sprængfarlig semifinale

Favoritterne Cruzeiro og Atlético-MG snublede i den sidste runde af grundspillet af Campeonato Mineiro med nederlag på 2-1 og 2-0 til hhv. Tombense og Boa Esporte. og det profiterede Caldense af med en 1-0 sejr ude over Villa Nova.

Caldense rykkede med resultaterne op på 1. pladsen efter de 11 runder, og holdet fra Poços de Caldas får dermed en fornuftig semifinale mod Tombense, som sluttede 4'er i det samlede regnskab. Den anden semifinale bliver en sprængfarlig en af slagsen. Her mødes giganterne Cruzeiro og Atlético-MG over to kampe.

América-MG blev sorteper i kampen om slutspilspladserne. 'O Coelho' (Kaninen) gjorde ellers sit arbejde via en 2-1 sejr over Democrata-GV hjemme på Arena Independência, men América fik ikke den hjælpende hånd fra Cruzeiro i opgøret mod Tombense.

I bundstriden reddede Guaraní livet med en udesejr over Mamoré, som til gengæld må tage turen ned i 2. division sammen med Democrata-GV. Boa Esporte reddede måsen med en 2-0 sejr over Atlético-MG, som dermed høstede sit tredje nederlag i et for dem skuffende grundspil.

Semifinalerne spilles i de kommende to weekender. Det bliver ikke sjovt for Cruzeiro og Atlético-MG, som i samme periode også skal tænke på vigtige puljekampe i Sydamerikas fornemste klubturnering, Copa Libertadores.

Tombense leverede en lille sensation mod de forsvarende mestre fra Cruzeiro

Søndagens kampe i Campeonato Mineiro:
América-MG - Democrata-GV  2-1
Boa Esporte - Atlético-MG  2-0
Cruzeiro - Tombense  1-2
Mamoré - Guaraní  0-1
Tupi - URT  1-2
Villa Nova - Caldense  0-1


STILLINGPKVUT+-DIF%
1 Caldense25117401641275
2 Cruzeiro24117312371672
3 Atlético-MG22117132071366
4 Tombense20116231714360
5 América-MG2011551127560
6 Villa Nova-MG1311344715-839
7 Boa Esporte1111254810-233
8 URT1011317815-730
9 Tupi1011317917-830
10 Guaraní1011245815-730
11 Democrata-GV811227916-724
12 Mamore811227919-1024
 SEMIFINALE
 NEDRYKNING


Ingen kommentarer:

Send en kommentar