torsdag den 16. april 2015

Pres på Atlético i Sydamerikas fornemste klubturnering

Atlético-MG har det ikke godt med Atlas i dette års Copa Libertadores. 'O Galo' (Hanen) led onsdag aften sit andet 1-0 nederlag til mexicanerne i gruppespillet, og dermed er de brasilianske pokalmestre tvunget til at vinde sin sidste puljekamp mod chilenske Colo-Colo med 2-0 for at sikre sig adgang til 1/8-finalerne i Sydamerikas fornemste klubturnering.

Arturo Gonzáles blev matchvinder, da han med 6 min. til pausen brød igennem gæsternes forsvar og sikkert udplacerede en ellers godt spillende Victor i Atlético-målet. 'O Galo' havde et par gode tilbud ved Carlos, men U21-landsholdsangriberen manglede den sidste coolness i de afgørende situationer.

I den anden puljekamp leverede Santa Fe en overbevisende indsats med en 3-0 sejr ude over Colo-Colo. Colombianerne overtager dermed 1. pladsen i puljen med 9 points for 5 kampe. Colo-Colo på 2. pladsen har samme pointantal, mens Atlético og Atlas begge er noteret for 6 points. Alt er dermed åbent inden den sidste spillerunde torsdag den 23. april.


Se målet fra Atlas - Atlético-MG


GRUPPE 1

STILLINGPKVUT+-DIF%
1 Santa Fe (COL)9530274360
2 Colo-Colo (CHI)9530287160
3 Atlético-MG (BRA)6520334-140
4 Atlas (MEX)6520336-340

Ingen kommentarer:

Send en kommentar