fredag den 16. januar 2015

Unge Xavier henter inspiration hos Fenerbahçe-legende

Det er nogle ømme ben, som sidder på kroppen af spillerne i Amérca-MG, nu hvor vi er små 2 uger inde i preseason.

Træning to gange om dagen i over 30 graders varme sætter sine spor, og klubbens massører har travlt med at ælte spillerne klar næste seance.

Heldigvis er fokus ved at ændre sig fra det fysiske og til det teknisk-taktiske, og det betyder mere bold og sjovere træning.

Dagens morgentræning bestod således af en spiselig menu bestående af opvarmning med bold efterfulgt af en overtalsøvelse, hvor 3-4 spillere angreb et mål forsvaret af 2 stoppere og en keeper.

Efter halvanden times træning fik journalisterne lov til at komme til, og der var faktisk pænt fremmøde denne fredag med reportere fra Globo Minas, Radio Itatiaia og Estado de Minas. De fleste af dagene er det faktisk kun radiostationen, som sender fra træningerne.

Pressechefen i América-MG, Carlos Cruz har forinden spurgt journalisterne om hvem, som de var interesserede i at snakke med, og valget faldt på to af de unge spillere, nemlig Xavier og Marcelinho,

Xavier var anfører for det U20-hold, som vandt Taça BH i august sidste år. Han spiller typisk på midtbanen, hvor han brillerede med stort overblik, fin teknik og et stort fighterhjerte.

Han erklærede, at målet i første omgang er at etablere sig blandt profferne her i América, og på sigt hedder drømmen at komme videre til Europa og få kampe på det brasilianske landshold.

Xaviers brasilianske forbilleder er Alex, Fenerbahçe-legenden, som netop har stoppet karrieren i Coritiba. En anden inspirationskilde er Guilherme, som har overtaget rollen som playmaker i Atlético-MG efter at Ronaldinho pakkede sit grej og tog til Mexico.

Det er velvalgte rollemodeller ud fra den type spiller, som Xavier selv repræsenterer. Dygtig i det offensive og med blik for også de kreative løsninger, De fleste af de lokale journalister anfører desuden, at der sidder et godt hoved på den unge América-spiller..

Den 20-årige midtbanespiller fortalte her til pressemødet, at han selv har en førerhund i sig, og at selvom han er en af de yngste i truppen, så vil han også i fremtiden trykke på for at flytte sig selv og holdet i den rigtige retning.

Xaviers første chance for at vise sig frem i kamp for træner Givanildo Oliveira bliver den 21. januar, hvor América-MG tager imod Villa Nova her på træningsanlægget Lanna Drumond.

Xavier henter inspiration hos spillere som Alex og Guilherme (Foto: Sambafodbold)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar